Guds trofasthed og nåde midt i Indien

Toget bumler hurtigt henover det Indiske landskab, mens jeg sidder og ser udover rismarker. Enkelte lerhytter dukker op her og der, og folk der passer geder og får kan også ses. Selvom det er vinter her i Indien, så mærkes det mere som dansk efterår.
​
Lige nu befinder vi os i et tog på vej mod Varanasi. Vores tid i Himmalaya-bjergene er forbi, og den nød vi også i fulde drag. Intet kan beskrive de enorme majestætiske bjerge og den storslåede natur, som området består af. Men da billeder siger mere end ord, kan i her få nogle at se:

​I vores uge i Himmalaya-bjergene hjalp vi til med engelsk-undervisning, var på bønnevandring og brugte tid med de lokale. Det er virkeligt fedt at se hvad Gud gør der i Komaoni-folket, som bor i området. Der er virkeligt en vækkelse i gang der, og i må meget gerne bede for den vækkelse som Gud er i gang med at starte der og den brand som er i deres hjerter, til fortsat at vokse. 

Ovenfor kan i se billeder fra mit (Ediths) besøg hos en værtsfamilie, hvor de gav mig lækkert indisk mad, og klædte mig på med deres traditionelle indiske bryllupstøj - en meget kulturel oplevelse!

En af de ting som jeg (Edith) lærte, var vigtigheden af bøn. De missionærer som er ude og tjene blandt dette folk har bedt i over 20 år for vækkelse blandt dette folk, og nu (efter 20 år) er Gud virkeligt i gang med at gøre noget, og flere og flere er begyndt at komme til tro. Det viser også hans trofasthed og godhed – han holder altid hvad han har lovet. En anden ting som jeg lærte i denne tid var også hvor stor Guds nåde er. De fleste fra vores hold har været syge i denne uge, men Gud har virkeligt været med os, og i denne sygdomstid oplevede vi også at kunne slappe af med Gud, efter en travl tid i Delhi.

Vi er alle raske igen og klar til en ny tid i Varanasi. Her kommer vi primært til at række ud til backpackere, hippier og folk der søger en dybere mening med livet. Varanasi er en af verdens ældste byer, og er en by med meget åndeligt mørke. Det er hinduismens mest hellige by, og er et sted hvor folk valfarter til for at kunne ”dø i fred”. Derfor kommer vi nok også til at se mange begravelsesoptog, mange templer og mange hinduister på, hvad vi vil kalde; ”Pilgrimstur”.
​
Men trods det åndelige mørke, så er vi på vej til Varanasi for at bringe lys og kærlighed fra Gud. Jeg glæder mig til denne tid, hvor vi også kommer til at fejre Arons fødselsdag, jul og nytår. Det bliver en tid med meget nyt og spændene, hvor Gud kommer til at bruge os på nye måder. I må meget gerne bede for os og vores tid i Varanasi (bedeemner finder i længere nede).

​Tak fordi du/i vil læse dette blog-indlæg, og tak til alle jer som støtter os både i bøn og økonomisk. Vi håber i får en velsignet jul med Guds fred og nærvær!

Bønneemner:

1. Vores hold – at Gud må lede os til enhed og sammenhold
2. Komaoni-folket – Guds fortsatte gennembrud og vækkelse
3. Vores tid i Varanasi – for beskyttelse og vejledning