Vores Outreach nærmer sig med hastige skridt, og mens jeg sidder og skriver dette, kan jeg mærke at det begynder at krille lidt i maven. Tiden går virkeligt hurtigt, når man er på DTS – nogle gange for hurtigt. Men så må vi bare nyde den tid vi har, mens vi stadigvæk kan det. De sidste par uger har vi været på roadtrip i Queensland og New South Wales. Vi startede vores tur i ”Lamington National Park”, som ligger på et bjerg. Her vandrede vi ud til et vandfald og fik slappet lidt af efter en travl uge på basen i Brisbane. Herunder kan i se billeder fra Lamington: Efter Lamington National Park tog vi til Byron Bay, som er en surfer-by beliggende i staten: ”New South Wales”. Byron Bay er en rigtig Hippie-by, hvor mange backpackere og surfere kommer til for at søge mening med livet. Derfor var det en oplagt mulighed for os at fortælle om Jesus der. Det er også et sted med meget åndeligt mørke, og det kunne også mærkes da vi var der, da mange af os havde dårlige drømme og mærkelige oplevelser. Men trods mørket i denne verden, så er Gud større og hans lys skinner i os og igennem os! Vi brugte en del tid på stranden, hvor vi bl.a. delte snacks ud, spillede volley og fortalte om Jesus. De fleste var meget åbne og venlige, og jeg (Edith) fik også mulighed for at spille lidt lovsang på stranden. Vi havde også mulighed for at bade i havet en af dagene, og nogle var også ude at surfe. Denne uge havde vi både undervisning om evangelisation, og så var vi også ude at evangelisere, hvilket var meget fedt at praktisere efter at vi havde hørt om det. En af aftenerne var vi sammen med YWAM i Byron Bay, som hver uge har en aften hvor de deler gratis pandekager ud i en park i byen. Dette var et fantastisk godt arrangement, hvor der blev spist pandekager, snakket, hygget og spillet musik – alt sammen til ære for vores himmelske far. Generelt var denne uge virkeligt præget at generøsitet og Guds kærlighed, som vi fik lov til at sprede i Byron Bay. Vi havde også en ”familie-aften” med vores DTS, hvor vi fik god mad og delte vidnesbyrd om, hvad Gud havde gjort i os på DTS´en. Efter Byron Bay tog vi til ”Mount Warning”, hvor vi havde mulighed for at svømme (i en pool), vandre og slappe af i den smukke natur. Her mødte vi også nogle Aboriginals, som viste os deres smukke billeder af Australien, og spillede på deres Didgeridoo for os. De fortalte os også, at ordet: ”Kangaroo” i virkeligheden betyder: ”Det ved jeg ikke” - fordi da Englænderne så kænguruerne og spurgte de indfødte hvad de hed, så kunne de ikke forstå dem og svarede: Kangaroo (Det ved jeg ikke). Og apropos kænguruer, så var der mange af dem i Girraween National Park, som var det næste sted vi tog hen. I Girraween havde vi undervisning om åndeligt krigsførelse, hvilket gav god mening efter vores uge i Byron, hvor mange af os havde oplevet det åndelige mørke som lå over byen. Det var virkeligt spændene undervisning, hvor vi blev mindet om den autoritet vi har i Jesus, og det at vi ikke har noget at frygte, for Gud er med os. I løbet af ugen fik vi også mulighed for at vandre i bjerge, og det var så fantastisk at se den smukke udsigt. Det mindede mig også om, at selvom tingene kan se svære ud og virke op ad bakke, så ønsker Gud at tage os op til toppen af bjerget med ham og vise os hans perspektiv. Vores tur sluttede og vi kørte hjem til basen i Brisbane. Men på turen hjem var der et af dækkene på bussen som sprang, så vi blev nødt til at vente i den varme Australske sol i tre timer, før vi kunne køre videre. Heldigvis var der en venlig dame, som boede lige der hvor vi havde stoppet, og som gav os lov til at sidde i skyggen på hendes veranda. Da hjulet var blevet skiftet kørte vi hjem til basen i Brisbane, hvor vores tur sluttede. I denne uge har vi haft Steve Aherne, som har undervist i emnet: ”Relationer.” Derudover er vi også i fuld gang med at forberede os til outreachen, som allerede starter om 7 dage! Siden sidst har det været meget udfordrende for mig (Edith) at stole på at Gud forsørger – især da outreachen kommer nærmere og nærmere. Det ledte ud i at jeg i onsdags brød sammen og overgav det hele til Gud igen. Vores DTS bad for os den morgen, og det var virkeligt fedt at opleve det stærke sammenhold der var, og hvordan folk stod sammen med os i bøn. Og inden dagen var omme havde Gud sørget for at alle pengene til outreachen var kommet ind – tak Jesus! Og det viste sig også, at Gud havde givet os mere end det vi havde brug for til selve rejsen, så vi også har råd til de ting der skal købes ind inden vi rejser. Gud er trofast og god, og når vi giver det hele til ham, så griber han ind! Mens vi ikke havde pengene endnu, så blev Gud ved og ved med at minde os om, at vi skulle have tillid til ham, og som vi også siger her i ywam: ”If God guides, He provides” (hvis Gud leder, så forsørger han også). Det har været udfordrende at stole 100% på Gud – især når man er vandt til at have alt hvad man har brug for hjemme i Danmark. Men det har også været med til at strække os og gøre os mere afhængige af Gud. Der var også en af vores talere, som sagde til os: ”Hvis et lille barn ikke bekymrer sig om, om dets forældre ville give dem det næste måltid, hvorfor bekymrer vi os så om, om Gud vil give os det vi har brug for?”. Gud er en god far, og han er trofast og holder ALTID hvad han har lovet! Alt hvad vi kan gøre er at have tillid til ham, og at lade ham lede os hvorhen han ville – for han ved altid hvad der er bedst for os, og han er god! Tak fordi du/i ville læse dette blog-indlæg. Jeg håber at det berigede dig og var med til at vise dig, hvilken stor og trofast Gud vi har! Tusind tak til alle jer, som støtter os – både økonomisk og i bøn. Må Gud velsigne jer rigt tilbage! Bønneemner:
3 Comments
|