Lyden af den Australske fugl ”Kookaburra”s vilde grin når mine ører, og mine tanker bliver straks taget tilbage til den forrige uge, hvor vi besøgte verdens største sand-ø: Fraser Island! Planen var, at vi skulle have været der ugen før, men pga. en stor skovbrand på øen, blev vi nødt til at vente til ugen efter. Dette gjorde dog ikke så meget, da vi så havde endnu bedre tid til at forberede os til dette spændende eventyr. Jeg husker da vi endeligt nåede frem til Fraser Island (efter tre timers køretur og en lille sejltur over til øen), hvordan Guds smukke natur strakte sig ud foran os – og dette var kun lige starten på turen. Vi blev kørt med en taxi over sandet, hen til det sted hvor vi skulle vandre fra. Iiiihh hvor var det sjovt – ja, det kildede helt i maven, da vi kørte hen over de mange bump på stranden! Men det klare blå vand, som brusede op ved siden af os, afspejlede på samme tid Guds store skønhed og styrke. Vi ankom til et lille indhak i skoven (som lå ud til stranden), hvor vi blev sat af. Herfra begyndte vores vandretur sammen med hinanden og med Gud. Det var virkelig en fantastisk uge, fyldt med eventyr, skønhed og nærvær. Noget af det, som ramte mig mest, var Guds storhed og skønhed midt i naturen. En af dagene, kom vi til en stor sø kaldet: ”Lake McKenzie”. Om dagen var dette sted ligesom en paradis-ø, med dets klare blå vand og lækre hvide sandstrand. Men om natten åbnedes himlen over os, og vi fik lov til at se Guds smukke skaberværk i stjernerne. Midt i Guds storhed og skønhed, stod vi og sang; ”How Great is Our God”, og jeg blev fyldt med en stor ærefrygt. Hvor er det vildt, at sådan en stor Gud, kender mig, elsker mig og ønsker en relation med lille mig! Det er virkeligt fantastisk! Gud er god! I løbet af ugen, blev vi også undervist i det, at høre Guds stemme, hvilket var virkeligt fantastisk at gøre midt i hans skaberværk. Noget af det, som stod ud for mig var det, at der er forskellige stemmer vi kan lytte til, men ved at lære Gud bedre at kende, og bruge tid med ham, så lærer vi også hans stemme at kende. Noget andet var også vigtigheden af at Gud er en Gud af relationer, men på samme tid er han også en stor og almægtig Gud. Det fik mig til at blive så taknemmelig for Gud og alt det han har givet mig – at jeg kan få lov til at være hans barn og at han elsker mig ubegrænset. Alt i alt var det en virkelig god uge, hvor vi fik lov til at lære Gud og hinanden bedre at kende. Det var til tider hårdt at vandre med en tung back-pack på ryggen, men igennem det lærte vi også vigtigheden af fællesskabet og det at; ”bære hinandens byrder”. Det var også en uge, hvor vi fik lov til at opleve nogle af Guds dybder, og hvor vi fik lov til at se hans store kærlighed for os. Jeg husker selv en af dagene, hvor jeg så mig omkring i naturen og tænkte: ”Wooow! har Gud virkeligt skabt alt dette, bare for os?” – og svaret er; Ja, det har han, fordi han elsker os, og ønsker at vise os hvem han er. Spørgsmålet er bare: tør vi åbne øjnene og se det? Hver uge her på DTS´en er med til at åbenbare nye sider af, hvem Gud er. Vi har blandt andet haft om Guds faderhjerte, hvor vi virkeligt oplevede hans faderkærlighed, og om mission og verdenssyn, hvor vi fik lov til at se Guds hjerte for mennesker i forskellige kulturer. Det er også fantastisk at få lov til at prise Gud, sammen med så mange forskellige nationaliteter, og det viser virkeligt også Guds hjerte for forskellighed og for nationerne. Og apropos nationerne... så har vi fundet ud af hvor vi skal på outreach! Vi skal nemlig til Indien med dette skønne team: Vi skal være i Nord-Vestindien, tæt på Himmalaya-bjergene, hvor vi bl.a. skal hjælpe nogle kirker og organisationer med det arbejde, som de allerede er i gang med. Mere information om vores outreach kommer senere. Derudover tager vi til ”The Gold Coast” i morgen, hvor vi skal være i en kirke, og have undervisning + lave evangelisation i byen. Dette bliver en spændene uge for vores hold, som i meget gerne må bede for! Vi er meget taknemmelige for alt det, som Gud gør igennem os og vores DTS, og ser frem til at lære Gud, os selv og hinanden endnu bedre at kende. Til sidst vil jeg bare sige tusind tak til alle jer, som støtter os – både økonomisk og i bøn! Må Gud velsigne jer rigt igen for dette! – og tak fordi i ville læse dette blog-indlæg. I må meget gerne bede for os og vores vandring sammen med hinanden og med Gud.
Bed også gerne for:
3 Comments
|