Duften af nyslået græs når min næse, mens jeg ligger her I solen og bliver varmet. Det er blevet sommer her I Norge, og det er begyndt at kunne mærkes. Jeg sidder ude på basen, og nyder den skønne udsigt udover havet. Jeg ville ønske at jeg kunne invitere jer alle sammen herop og se det, men da det ikke er muligt må i nøjes med et billede herfra: Der er sket så mange ting siden sidst, men lad mig starte med der hvor jeg sluttede sidst: turen til Israel. Vi var i år med til at lede turen, hvilket var en rigtig god og lærerig oplevelse! Vi startede med at bo i Betlehem og tage ture ind til Jerusalem hvor vi bl.a. så Grædemuren, Davids by, Hezekiahs tunnel, Getsemane og de forskellige bydele i den gamle by. Vi var også i gravhaven (hvor man mener Jesus blev begravet). Her lovsang vi og delte nadver sammen. Det var en meget god og fredfyldt oplevelse, og det kan stærkt anbefales at tage derhen, hvis du/i er på de kanter af verden. Det var også interessant at opleve forskellene mellem den palæstinensiske side og den israelske side, og jeg oplevede både at få en dybere forståelse af konflikten mellem Israel-Palæstina, men også at se Guds hjerte for begge grupper. Efter nogle dage i Betlehem/Jerusalem tog vi op til Tiberias og Genesaret sø. På vejen derop stoppede vi ved det døde hav og flød rund i det salte vand. Derefter tog vi forbi Ein Gedi og skyllede os af i kilderne. Ein Gedi er det sted hvor David gemte sig for kong Saul som jagtede ham, hvilket du kan læse om i 1. Samuelsbog 24:1-22. Mens vi var der og så hulerne hvor David gemte sig og badede i kilderne, kom jeg til at tænke på alle de salmer David har skrevet om hvordan Gud er hans klippe og tilflugt. Det blev mere levende for mig, da jeg sad der og forestillede mig David gemme sig for Saul i en hule mens han skrev disse smukke salmer til Gud – i tillid til at Gud ville beskytte ham fra faren. På samme måde er Gud også vores klippe og tilflugt, når vi har det svært eller føler os omringet af fjender. Vi ankom til Tiberias og dagen efter var det Israels nationaldag, som blev fejret med flag, dans og musik. Vi tog til Jordan-floden, hvor Jesus blev døbt, og her var der også nogle af eleverne som valgte at blive døbt. Det var en virkelig stærk oplevelse, hvor Helligånden kom og mødte os alle mens vi bad for dem der blev døbt, lovsang og priste Gud. Det sted hvor vi var hed Yardenit, og de havde sat skriftstedet fra Markusevangeliet 1:9-11 (der hvor Jesus bliver døbt) op på væggene i haven på alle mulige forskellige sprog. Det var så fedt at se hvordan eleverne lyste op, da de fandt deres eget sprog på væggene, og da vi fandt det på dansk, fandt vi ud af at det stod lige ved siden af det som var på hollandsk. Det var virkeligt en sjov oplevelse (fordi jeg er dansk og Aron er Hollandsk), og jeg følte mig virkeligt mødt af Gud i det øjeblik – han så os og mødte os med sin kærlighed. I Tiberias var vi også rundt omkring Genesaret sø, hvor vi så de steder hvor Jesus primært tjente. F.eks. Kapernaum, hvor han talte i synagogen og Bjerget, hvor han holdt sin bjergprædiken. Vi fik også mulighed for at læse i Guds ord de forskellige steder vi var, og det var fedt at se hvordan bibelen blev levende mens vi læste og forestillede os hvad der skete. Efter vores tid i Tiberias tog vi tilbage til Jerusalem for at dele et jødisk sabbat-måltid med nogle kristne venner i byen, hvilket var en hyggelig og indholdsrig aften. Dagen efter var turen ved at være slut og vi tog tilbage til Norge igen. Alt i alt var det en meget god tur, hvor både vi og eleverne blev mødt af Jesus i hans hjemland – så tak for jeres bøn for denne tur! Ugen efter Israels-turen var det blevet vores tur til at undervise eleverne i 1. Peters brev. Undervisningen gik rigtig godt, og det virkede til at eleverne fik en større forståelse af brevet, men også af nogle af de svære temaer i brevet, som; forfølgelse og lidelse. Vi havde også mulighed for at undervise igen i brevet i sidste uge til ”Bibel-Kveld”, som er en aften hver uge hvor vi invitere de lokale ind til at få undervisning i bibelen. Denne aftens undervisning gik også rigtig godt, og vi fik nogle gode samtaler bagefter med dem som havde været med omkring 1. Peters brev, så tak til jer som bad for vores undervisning. I den sidste tid har vi også haft mulighed for at komme til Danmark et smut og være med til et bryllup med nogle af vores venner fra DTS’en i Australien. Det var dejligt at se dem igen og kunne være med til at fejre deres store dag. Derudover har noget af min (Ediths) familie også været oppe at besøge os i Norge, hvilket var meget hyggeligt. Vi fik mulighed for at vandre en del og vise dem vores hjem og UMO-basen her i Norge. Tiden er gået så hurtigt og nu er der kun to uger tilbage af skolen som vi er stab på. For dem af jer som ikke har hørt det endnu, så er vores fremtidsplaner at tage tilbage til Danmark til sommer for at studere i Aalborg. Det betyder at vi kun har en lille måned tilbage her i Norge. Vi er så småt begyndt at ”runde af” og gøre os klar til det nye kapitel som Gud har for os i Aalborg. For nogle uger siden da vi fløj tilbage til Norge (efter brylluppet i Danmark), så kunne vi se ned på Danmark hvor der var skyet. Men da var det som-om skyerne begyndte at blive skubbet væk fra Danmark. I det øjeblik oplevede jeg virkeligt Gud give mig sit hjerte for Danmark; hvordan det er en ny tid med en åben himmel over landet. Det gav mig en stor forventning og glæde over at komme tilbage til Danmark og sprede Guds lys der. Jeg håber også dette var en opmuntring til dig/jer om at Gud er i gang med at gøre noget nyt i Danmark og at himlen er åben! Tak at du/i vil læse dette nyhedsbrev og mange tak til alle jer som støtter os; både økonomisk og i bøn. Uden jer havde denne rejse ikke været mulig! Gud velsigne jer alle! Takkeemner:
Bønneemner:
1 Comment
|