Vinden suser udenfor, mens bølgerne lystigt bruser mod den hvide sandstrand. Solen skinner ind igennem ruden og det smukke vilde vejr får bølgerne til at glimte mens de bryder mod stranden. Det er virkeligt dejligt og et stort privilegium at kunne arbejde sådan et smukt sted som dette, hvor bølgerne bruser og vinden suser. Det bringer helt ro til sjælen at stå og kigge udover havet, mærke vinden mod ansigtet og høre bølgerne slå ind mod stranden. Men det minder mig også om Guds storhed og skønhed, og hvordan han holder alt i sine mægtige hænder. Tiden går så hurtigt her på basen og der er mange ting at give sig til. I den sidste måneds tid er vi kommet mere på plads i vores nye hjem og har fundet mere ud af vores roller som base-stab. Jeg (Edith) har ansvaret for at få folk til at føle sig velkommen, som en slags ”vært”. Det betyder at jeg står for at vaske tøj, rede op til gæster og gøre rent efter dem, samt at sørge for at fællesarealerne ser indbydende ud (ordne blomster, pynte op mm.). Derudover er jeg også med til at lede lovsang om mandagen til det ugentlige lovsangsmøde, og jeg hjælper også til i et børnekor, hvor jeg står for at dele andagt og få børnene til at synge med. Aron står en del for det tekniske (sætte lyd og lys op), men han er også en del over pedel-arbejdet. Han fikser ting og organiserer større projekter som eleverne er med til at lave (f.eks. male eller at køre på lossepladsen). Vi har også forskellige opgaver sammen som f.eks. at handle ind, hente donationer fra dagligvarebutikker og at ordne større praktiske ting (lave nye kontorer og prøve at flytte ordenligt ind på den nye base). For lidt over en måned siden flyttede vi basen til det nye sted ude ved havet som heder ”Himmel og Hav,” som er ejet af det norske missionsselskab; ”NMS”. Flytningen gik godt, men det var også en meget travl tid, da DTS’en (Discipel Trænings Skolen) begyndte i den samme uge. Nu har skolen været i gang i en måned, og det er så dejligt at se hvad Gud gør i og igennem eleverne. Og selvom vi kun følger med på sidelinjen, så har vi også haft nogle gode snakke med eleverne som er virkeligt sultne efter mere af Gud. Vi har også haft mulighed for at høre noget af undervisningen, og det virker til at Gud er i gang med at gøre noget helt nyt i eleverne, men også i Norge og resten af Skandinavien. En af talerne, Steffan Hugo fra Sydafrika, fortalte om hvordan han og hans kone var blevet ledt af Gud til at flytte til Norge, fordi Gud ønsker at gøre noget nyt i Skandinavien og i Europa - og Gud vil lade Helligånden blæse på ny over vores lande. Dette var virkeligt opmuntrende at høre, og jeg håber også at det kan være en opmuntring til jer om at Gud er i gang med at gøre noget nyt i Europa og at han også ønsker at bruger jer i hans plan. Udover alt det praktiske i hverdagen, så får vi også tid til at slappe af og lave andre ting i weekenden. Vi har bl.a. været rundt og se forskellige kirker og har fundet en dejlig menighed at komme i (Sola Kristne Fællesskab), vi har været i Stavanger en tur og vi var også ude at vandre med nogle af vores venner fra basen. Det er virkeligt dejligt at kunne vandre i fjeldene og at opleve Guds smukke natur. Nedenfor kan i se nogle billeder fra vores tur: Forleden dag gik jeg en tur langs stranden og kom op på nogle af klitterne. Pludseligt kom jeg til et sted, hvor der var en sump på den ene side, og hvor store bølger piskede mod stranden. Jeg følte Gud sagde til mig at han ikke ønsker at vi skal leve i det stillestående vand i sumpen, men at han har kaldet os til at leve et liv i tro på ham, ude i de høje bølger, hvor vi ikke kan bunde. Dette tror jeg gælder for os alle – Gud har ikke kaldet os til at leve et stillestående liv uden udvikling eller fremgang, men han har kaldet os til at leve et liv med ham hvor vi i tro kan træde ud og stole på ham, også selvom vi måske føler at der er områder i vores liv hvor vi ikke kan bunde. Det er en udfordring at stole på Gud i alle områder af livet, både de små og de store, men det er det hele værd! ”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.” - Jeremias 29:11 For Aron og jeg har Gud i denne tid udfordret os til at træde ud med ham hvor vi ikke kan bunde, og blive stab på den næste BCC (Bibel Kerne Kursus). Vi har bedt over det et stykke tid og har nu sagt ja til den næste BCC som starter i slutningen af marts. Det betyder at vi kun har en måned tilbage som base-stab og derefter starter en træningstid med de andre stab på skolen. I må meget gerne bede for en god overgang til BCC’en og også om at Gud vil sende nye folk til at overtage vores roller som base-stab. Vi er også blevet spurgt om at undervise i 1. Petersbrev, hvilket vi også har sagt ja til. Så det bliver en god og spændende ny udfordring, hvor vi kan lære at stole på Gud der hvor vi ikke kan bunde. Gud er trofast og livet med ham er et fantastisk eventyr – jeg vil udfordre dig til at træde ud med ham og stole på ham, selv der hvor du ikke kan bunde; lad ham lede dig på livets eventyr. Tak fordi du/i vil læse dette blogindlæg, og tak til alle jer som støtter os – både økonomisk og i bøn. Takket være jer har vi næsten den månedlige støtte vi havde for øje, hvilket gør det muligt for os at være her i Norge i denne sæson, så igen; tusind tak. Gud velsigne jer alle rigt tilbage! Bed gerne med os:
1. For vores Base-Team (Gode strategier og at Gud må sende nye folk) 2. For DTS’en (For flere og nye åbenbaringer af Gud og hans karakter) 3. For BCC’en og en god overgang dertil
2 Comments
|