Guds sejr i Varanasi

”Kan du høre det?”, spurgte jeg Aron. ”Høre hvad?”... ”Stilheden”.
Vi er lige kommet tilbage til Australien efter vores outreach, og det er fantastisk hvor roligt der er her, i forhold til Indiens larm og kaos. Det er nu dejligt at være tilbage, men vores outreach var også en virkelig god og udfordrende oplevelse. Så lad os lige spole tiden en uge tilbage...

Tirsdag d. 16/1:
Festmusikken kan tydeligt høres i byens smalle gader, mens et hav af drager lystigt flyver over ganges-floden. Vi befinder os i Varanasi, hvor de i disse dage har drage-festival, hvilket har skabt fest og farver i byens gader.

Vi har nu været i Varanasi i ca. 4 uger, og her har vi primært prøvet at række ud til hippier, rejsende og folk som er åndeligt søgende. Vi har mødt en masse nye mennesker og har dannet nye relationer med folk fra hele verden. Det har været spændene at lave mere relationelt missions-arbejde, hvor vi virkeligt har haft mulighed for at vise Guds kærlighed til folk. Vi har arbejdet sammen med et ashram, som er et åndeligt (kristent) fællesskab, hvor vi bl.a. har haft bibel-meditation og søndag-frokost med hippier, rejsende og åndeligt søgende.  

Vi har også holdt jul og nytår her i Varanasi, og dette var en meget interessant oplevelse, da de ikke rigtigt fejrer det her i Indien. Men vi fik fejret jul med vores hold, hvilket var meget hyggeligt - og Aron fik endda lavet risalamande, hvilket bragte mig tilbage til Dansk julehygge.
Dagen efter vores juleaften holdte vi jul med en masse rejsende, hvor vi sang julesange, spiste mad og delte evangeliet med dem. Dette var en virkelig god oplevelse hvor vi fik lov til at dele Guds kærlighed med de folk der kom.

Nytåret blev bl.a. holdt sammen med folk fra det sted som vi er tilknyttet, samt med andre rejsende her i Varanasi. Vi fejrede det med bålhygge, snacks og konkurrencer, hvilket var en virkelig dejlig og succesfuld aften. Alt i alt var denne tid en god og spændende tid, som vi fik lov til at fejre på en helt ny måde.

Varanasi er en by med meget religiøsitet og hvor der også sker mange åndelige ting. Det har tydeligt kunne mærkes, da vi har haft åndelige angreb både på os individuelt, som par og som hold. Men det bedste er at vide, at vi er på den sejrende side, og at vi som Guds børn har en stor åndelig autoritet. Vi har også brugt vores autoritet her i Varanasi, hvor vi har set Guds sejr udtrykt gennem hans kærlighed og fred. Varanasi er den helligste by i Hinduismen, hvor folk kommer til for at dø, og derefter blive kremeret og smidt i Ganges-floden. Det er en mærkelig blanding af turisme og religion, og man kan også tydeligt mærke den store tyngde af håbløshed der er over byen. Men vi har brugt meget af tiden på at bede for Varanasi, og det har været virkeligt fantastisk at være Guds lys midt i en mørk verden.

Et lille vidnesbyrd fra vores tid i Varanasi…
Vi mødte en indisk mand, som inviterede os til at komme ind og se i hans butik. Men i stedet for at købe noget af ham, fik vi lov til at synge en dansk lovsang for ham. Efter at vi havde sunget den, spurgte han om det var en åndelig sang, fordi han kunne mærke en fred, da vi sang. Det var virkeligt fedt at se, hvordan Helligånden mødte denne mand, og vi fik lov til at dele evangeliet med ham, tale liv ind over ham, opmuntre ham og bede for ham. Han er stadigvæk på vej ift. at finde Jesus, men jeg tror på at Gud gjorde noget i hans hjerte den dag, og at han fortsat er i gang med at gøre noget i ham.

Her i Indien har jeg virkeligt kunne mærke Guds hjerte for mennesker. Hver gang jeg ser folk i øjnene, viser Gud mig hans kærlighed for dem. Han elsker og finder værdi i alle mennesker – lige fra det mest fattige barn i slummen i Delhi, til præsten fra den højeste kaste (social status i samfundet), i Varanasi. Gud elsker ALLE mennesker, og vi burde gøre det samme. Det er virkeligt noget, som Gud har vist mig her i Indien, og som jeg vil tage med tilbage.

Men tilbage til nuet...
​
Tirsdag d. 23/1:
Som sagt, så er vi kommet tilbage til Australien, hvor jeg lige nu ligger og nyder stilheden og roen. Vi har kun to uger tilbage af vores DTS, og i de uger skal vi evaluere vores outreach og tale om hvordan vi kan bruge det vi har lært, når vi kommer hjem. Derefter planlægger Aron og jeg at rejse lidt rundt i Australien og besøge nogle venner i Sydney, hvorefter vi tager tilbage til Danmark i starten af Marts, og starter et nyt kapitel i vores liv. 

Tak fordi du/i vil læse dette blog-indlæg, og tak til jer som støtter os, både økonomisk og i bøn. Må Gud velsigne jer rigt tilbage! Og Godt nytår til jer alle sammen!

Bønneemner:

1. For Guds lys og kærlighed til fortsat at spredes i Varanasi.
2. For vores sidste uger her på DTS´en, og Guds ledelse i fremtiden.
3. For vores sidste tid her i Australien, og at vi må kunne hvile ud i Guds nærvær.