Guds lys i Indien

Biler, cykler, mennesker og dyr prøver kaotisk at komme frem. Mange biler dytter vildt, mens vi forvirret prøver at krydse gaden. Vi befinder os i Indiens hovedstad, New Delhi, hvor vi har tilbragt de sidste to uger. Kulturchokket var ikke så stort for Aron og jeg, som også har prøvet dette kaos i Bangladesh, men det ramte mig alligevel, hvor anderledes det er her i Indien. Her kan man næsten ”køre hvor det passer en”, køerne går rundt på gaden og standser næsten trafikken og man bliver opmuntret til at dytte hele tiden, når man kører, for at signalere at man er der. Det giver mening at lydbilledet er fyldt af bilernes dytten hele tiden.

Som nogle af jer måske ved, så har New Delhi været hårdt ramt af smog, der har lagt over byen som et tykt tæppe. Det var blevet bedre da vi kom, men vi bliver alligevel opmuntret til at bruge masker – især på dage som er særligt slemme. Det har dog ikke hindret os i at gøre det vi kom for; nemlig, at elske mennesker her i Indien og at vise dem Guds kærlighed.

Her i New Delhi arbejder vi sammen med nogle folk fra Indien, som arbejder meget med at vise Guds kærlighed til folk gennem gerninger. Vi bruger meget tid ude i slummene, hvor vi går på bønnevandring, hjælper med at dele mad ud til folk, underviser og leger med børnene og har bønne-fællesskaber med de kristne. Vi har også hjulpet med at male deres kirke og har delt ord og sunget lovsange sammen med dem. Vores primære opgave her er at vise Guds kærlighed til folk, og det bedste for mig er at se børnenes glade ansigter når de ser os og udbryder: ”Diddi, diddi!” (”søster, søster” på hindi), eller når et ægtepar viser deres taknemmelighed over at vi kommer og har fællesskab med dem.

Fællesskab er en meget vigtig ting for folk her i Indien. Lige fra starten, da vi mødte holdet her i New Delhi, fik vi at vide at vi først skulle have fællesskab med dem, og derefter kunne vi gå ud og lave det vi nu skulle lave den dag. Det er noget som jeg beundrer dem så meget for, og jeg føler det er noget som vi virkeligt kan lære noget af hjemme i Danmark. Jeg siger ikke, at vi ikke har fællesskaber i Danmark – men her i Indien virker fællesskabet bare meget mere betydningsfuldt og ægte. Folk værdsætter meget mere at have fællesskab med hinanden, end at skynde sig videre til det næste. Det viser også mig, at folk virkelig vil hinanden, hvilket er noget, som jeg beundrer dem meget for.

Vores holds mål er; at dele Guds lys gennem kærlighed, i enhed og sandhed. Vi oplever at vi er her primært for at vise Guds kærlighed til folk i Indien og for at lade sandheden bryde igennem i Inden, gennem bøn for Indien. Vi oplever også at Gud har ledt os her til New Delhi først, for at opmuntre og hjælpe holdet her til fortsat at sprede Guds kærlighed. Men jeg vil ikke tage æren for arbejdet her – tværtimod. Det hold som er her fast i New Delhi gør et virkeligt stort arbejde, og det er så fedt at se deres hjerte for mennesker her, og hvordan de bare ønsker at kæmpe for dem og investere i dem. De forstår virkeligt at være lys i en mørk verden, og deres fællesskab er fyldt med Guds nærvær og tro.
​
December måned er begyndt, men jul er der desværre ikke så meget af her i Indien. Det er lidt mærkeligt at have jul her i et land, som ikke engang fejrer det. Men vi har dog stadigvæk lidt julestemning; vi hører julesange, drikker varm kakao, og Aron og jeg får også lidt tid nu og da til at se lidt dansk julekalender, som får mit hjerte tilbage til ”Danmark mit fædreland”. Men jeg håber at i, som er hjemme i Danmark, har en god juletid, og at i ikke glemmer hinanden midt i julens travlhed. Min bøn er for jer alle, at i må opleve den sande julefred i denne tid, som kun Gud kan give, og at jeres hjerter må være fyldt med Guds kærlighed og nærvær.

Julestemning hjemme hos vores værter.

Det var alt for denne gang. I næste uge tager vi nordpå – op til Himalaya-bjergene for at finde et nyt eventyr med Gud og med hinanden. Her skal vi bl.a. hjælpe med noget engelskundervisning og have fællesskab med folk i dette område.
Jeg håber at i har nydt dette blog-indlæg og at i alle har det godt. Guds fred og velsignelse til jer alle!

Ps. Vi var også forbi Taj-Mahal, som var ret storslået at se: 

Bønneemner:

1. Enhed og overbærenhed på vores hold
2. Den sidste tid her i New Delhi og vores kontaktpersoner her
3. Beskyttelse over vores hold og rejsen nordpå