ARON & EDITH
  • Hjem
  • Blog
    • Blog (dansk)
    • Blog (english)
  • Om os
  • Kontakt
  • Støt os

Blog

Dette eventyrs afslutning, og en ny begyndelse

25/2/2018

4 Comments

 
Roen sænker sig på stedet, mens jeg sidder her og skriver. Vi er kommet tilbage på YWAM-basen i Brisbane igen, efter at have rejst rundt i et par uger og er så småt begyndt at gøre os klar på at komme hjem til Danmark.

Men først vil jeg lige fortælle om, hvad vi har beskæftiget os med den sidste måneds tid:
De sidste par uger af DTS´en brugte vi på at evaluere vores outreach, samt at snakke om hvad vi skal gøre når vi kommer hjem, og hvordan vi kan bruge det som vi har lært.

Vi graduerede fredag d. 2. februar, sammen med de 14 andre elever som var på vores skole. Derefter tog vi afsked med folk og tog afsted på vores rejse. Herunder kan i se nogle billeder fra vores dimission:
Det første stop på vores rejse, var på Mount Tamborine, hvor vi besøgte vores skoleleders Australske bedsteforældre – Cliff & Desley. Dette var en meget afslappende tid for os, hvor vi fik lov til at hvile ud efter DTS´en.
Billede
Aron og jeg sammen med Cliff og Desley.
Derefter tog vi videre til New Zealand, hvor vi var i ca. 10 dage på nord-øen. Her boede vi på en YWAM-base i Auckland og senere hos et ægtepar i Hamilton. Det var virkelig en fantastisk oplevelse, som Gud åbnede dørene for, og det var især fedt at se den smukke natur som er på New Zealand. Vi brugte mange af dagene på at tage ud at vandre på nogle dags-ture til vandfald, vulkaner og op på bjerge, og vi var virkeligt velsignet af de mennesker som vi boede hos og mødte på vores tur. En af dagene tog vi også til Hobbiton film-set (fra Ringenes Herre) i Matamata, og Aron fik endda mulighed for at køre i venstre side af vejen ;)
Efter vores tid på New Zealand tog vi til Sydney, hvor vi besøgte et andet ægtepar. Her fik vi mulighed for at komme i Taronga Zoo og se Koalaer, på Manly strand og selvfølgelig også til operahuset og på Sydney Harbour bridge:
Om søndagen tog vi også i Hillsong-kirken i Sydney, hvor vi mødtes med nogle venner fra Danmark, som er på Hillsong-College i Sydney. Det var hyggeligt at se dem igen, og fedt at prøve at komme i en mega-kirke, og se hvordan de gør det der.
Alt i alt, var dette en en virkelig god tid, hvor vi også fik mulighed for at reflektere med Gud og hinanden over dette sidste halve år, og at opleve nye ting sammen.

Nu er vi som sagt tilbage på YWAM-basen i Brisbane, hvor vi har sagt ja til at hjælpe lidt til med deres nye bygge-projekt (de er i gang med at bygge et nyt auditorium). Derudover er vi også i gang med at pakke alle vores ting sammen og gøre os klar til vores hjemrejse.

Tiden foran os…
På torsdag tager vi tilbage til Danmark, hvor vi først og fremmest skal sige hej til familie og venner. Vi føler at Gud leder os til en tid i Danmark, hvor vi skal investere i vores kirke og relationer derhjemme. Derfra må vi se, hvad Gud leder os til i fremtiden. Alt jeg kan sige er, at vi er åbne over for hvad han leder os til, og har tillid til at han er en god far, som vil os det bedste, og derfor også leder os til det bedste for os.
Billede
Tak fordi at du/I vil læse dette blog-indlæg, og tak til alle jer som støtter os, både økonomisk og i bøn – må Gud velsigne jer rigt tilbage!
Billede
Bønneemner:
  1. Den sidste her tid på YWAM-basen – for en god afslutning
  2. Vores rejse hjem, og en god overgang til derjemme
  3. For klarhed ift. hvad Gud har for os i fremtiden
4 Comments
Finn og Lisbeth :)
26/2/2018 13:36:17

Dejligt at læse jeres levende beskrivelser fra det I oplever :)
Vi beder for en god afsked med alt det I nu forlader og Guds fred og velsignelse over hjem rejsen.
Ses snart :)
Kærlig hilsen
fra Lisbeth & Finn

Reply
Annette Nordborg Rasmussen
26/2/2018 19:03:24

Kæreste Edith og Aron.
Sikke vidunderlig beskrivelse af jeres sidste tid og rejse rundt i Australien og New Zealand. Fantastisk med de mennesker I har mødt og fået relationer med. Tænk som Gud ligger tingene tilrette og viser sin enorme omsorg. Enormt flot natur...som et glimt af himlen.
Takker og priser Gud for alle de mange oplevelser og erfaringer I har fået.
Gud velsigne og beskytte jer. Rigtig god hjemrejse.
Vi glæder os helt enormt meget til at se jer igen herhjemme. 🇩🇰
Knus og kram
Hans og mor/sviger ❤❤

Reply
herdis og bent jakobsen
6/3/2018 13:27:20

Kære Edith og Aron!
Velkommen hjem.
Og tak for blok indlæg undervejs, det har været dejligt og spændende at høre fra jer.
I hvilken retning går jeres tanker nu? I skal vel i gang med en uddannelse. Der er jo mange muligheder for uddannelse i Danmark; og uanset hvad I senere skal lave, er det vigtigt at have en uddannelse.
For min egen del (Herdis) har jeg altid været glad for, at jeg fik en diakon uddannelse som basis før min sygeplejeuddannelse, den, baseret på min personlige tro på Gud, har altid været mig et trygt fundament i mit arbejde. Ligesom min daglige bøn altid har givet min frimodighed; ikke at tingene altid har været lette, men en trykhed i, at jeg ikke var alene om opgaverne.
Vi taler om at invitere til påskekomsammen, men er ikke helt klar på hvilken dag, men vi vil lade jer det vide, når vi får klarhed. Vi kunne også godt tænke os jeres besøg alene, hvis I har tid!
Kærlig hilsen
farmor og farfar

Reply
Meridian Gay Classifieds link
16/5/2025 21:58:12

Det lyder som en fantastisk rejseroute!

Reply



Leave a Reply.

      Tilmeld dig nyhedsmailen

      Så sender vi dig en mail hver gang vi skriver en ny opdatering.
    Tilmeld

    Arkiver

    August 2019
    June 2019
    May 2019
    March 2019
    February 2019
    January 2019
    December 2018
    November 2018
    October 2018
    September 2018
    August 2018
    June 2018
    February 2018
    January 2018
    December 2017
    November 2017
    October 2017
    September 2017
    August 2017

    RSS Feed

Aron and Edith Nordborg Het Lam
  • Hjem
  • Blog
    • Blog (dansk)
    • Blog (english)
  • Om os
  • Kontakt
  • Støt os