At komme til "Aussi-landet"

​Solen varmer på min blege hud, mens en blid brise strejfer mine kinder. Man skulle tro at det var midt på sommeren her i landet, som ligger ”Down-under”, men det er det ikke – tværtimod. Dette ville være en perfekt sommerdag hjemme i Danmark, men her i Australien kalder de det for vinter. Mens sommeren hjemme i Danmark lige nu er ved at gå på hæld, så begynder foråret langsomt at komme her til Australien. Puha – det bliver spændende at se, hvor varmt det bliver til sommer hernede!
​
Men nok om vejret, for det taler vi vist nok om i Danmark alligevel ;)
​Vi befinder os nu i ”Aussi-landet”, som de kalder det hernede (i Australien bruger de meget slang og forkortelser), i en by kaldet ”Brisbane” – som ligger i staten ”Queensland”:

​Her er vi i gang med at tage en DTS (Disciple Training School) i missionsorganisationen YWAM (Youth With A Mission). Vores DTS hedder ”Pathfinders” og den fokuserer særligt på, at man skal finde sin vej med Gud i livet - hvilket er det, som vi ønsker allermest for denne tid; at finde vores vej i livet med Gud og med hinanden.
​
Da vi ankom til Brisbane, var det sent om aftenen og derfor helt mørkt. Jeg kan huske, at jeg klemte Arons arm, da vi kom ud af lufthavnen, hvorefter jeg begejstret udbrød: ”Vi er i Australien!”. Derefter dukkede der et kendt ansigt op for at hente os – en af de andre danskere på basen, som vi kender hjemmefra. Vi fik vores bagage og os selv pakket ind i bilen, hvorefter vi begyndte at køre mod vores nye hjem. Da vi ankom, blev vi vist rundt på YWAM-basen, hvorefter vi fik vores egen ”Honneymoon-suite” (som de kaldte det). Vi var så trætte og svedige at vi tog et bad og gik på hovedet i seng. Den næste dag fandt vi virkeligt ud af, hvor vi var endt henne: 

På videoen og billederne overfor, kan i se vores nye hjem. Da vi ankom, var det så mørkt, at det var svært at se hvad vi var kommet til, men den næste dag fandt vi virkeligt ud af, hvor vi var – ca. 15.000 km. hjemmefra, i landet Australien. Dette blev også starten på vores nye eventyr med hinanden og med Gud.

Da jeg kun kender Australien fra andres historier om ”Kænguruer”, ”Aboriginals” og ”the Outback”, så overraskede det mig, at Australien var meget ligesom derhjemme. Jeg havde forestillet mig et tørt land med farlige dyr og mere primitive måder at leve på, men i stedet fandt jeg palmer, floder, storbyer og en fantastisk natur. Den første uge blev jeg vist op til et punkt, ikke langt fra basen, med en fantastisk udsigt udover byen. Da vidste jeg, at dette ikke var Danmark, men Australien.

En anden ting som overraskede mig, er de mange anderledes fugle som er hernede. Nogle af dem lyder som aber, nogle har en lyd som et vækkeur (tro mig – det er virkeligt træls at blive vækket af dem!), og andre har en fin lille melodi, som de fløjter om og om igen. Men det er hverken fuglene, vejret eller den smukke natur, som fik os til at komme til Australien. Vi kom hertil, fordi vi ønsker at lære Gud bedre at kende, og finde ud af, hvad han vil med vores liv.

Den første weekend tog vores DTS på en campingtur til et sted kaldet: ”Triple C”. Her vandrede vi ved en flod, som vi fik mulighed for at bade i. Men dette var også en tid, hvor vi fik mulighed for at dele vidnesbyrd og historier med hinanden. Det gik virkeligt op for mig, hvor mange mennesker der oplever at være nedbrudte og har sår fra fortiden. Men det var også en øjenåbner for, hvor meget Gud værdsætter fællesskabet. Det, at kunne få lov til at dele sine byrder med fællesskabet, var også for mange en start på en helt ny proces, som vil lede os til mere frihed og helbredelse.

I sidste uge havde vi vores første undervisning, om Guds karakter og natur. Dean Sherman, en af
YWAM´s grundlæggere, underviste os. Ugen kom med mange nye åbenbaringer til os, om hvem Gud er, men det vigtigste, som jeg fik med fra denne uge, var vigtigheden i at kende Gud. Det gik virkeligt op for mig, at jo mere vi kender Gud, des mere vil vi også kende os selv. Vi er skabt i hans billede, og derfor er vi også skabt til at vise hvem han er. Den sidste uge har også vist mig vigtigheden af relationer, og hvis der er noget, som jeg kan give videre her, så er det at Gud er en Gud af relationer, og han er ikke bare en Gud som er langt væk i himmelen – han er en Gud som vil os, elsker os og som ønsker en relation med os. Det er virkeligt vildt, at sådan en stor Gud, ønsker at have en relation med os! Han venter bare på, at vi kommer til ham – han ønsker at vise os mere af hvem han er, og derigennem også at vise os hvem vi er i ham. Derfor kan jeg sige med stor glæde og forventning, at denne DTS bliver en ny start, hvor vi kan lære Gud mere og mere at kende, og derigennem også finde ud af, hvem vi er i ham og hvad han har kaldet os til.

Mange tak fordi i vil læse dette blog-indlæg!
I må meget gerne bede for os og vores vandring sammen med hinanden og med Gud. 
Bed også gerne for: 

1. Guds gennembrud i vores liv
2. Klarhed fra Gud ift. hvilken vej vi skal følge
3. På lørdag tager vi på en uges vandretur, på "Fraser Island" (Verdens største sand-ø! :D ), hvor vi også vil blive undervist i det at høre Guds stemme.
   - I må meget gerne bede for, at turen må blive god, og om beskyttelse over hele teamet.