Så er vi kommet tilbage fra Israel, og er igen godt i gang med at studere bibelen. Israel var en fantastisk oplevelse, og efter denne oplevelse føler jeg virkeligt at bibelen er blevet mere levende for mig. Det var virkeligt overvældende at være de steder hvor Jesus havde været og haft sin tjeneste - men også at opleve atmosfæren og den store diversitet som landet er præget af. En af mine højdepunkter fra turen var at være i gravhaven; at se graven tom og opleve en dyb fred: Jesus er ikke i graven, han er opstået - Halleluja!
Jeg nød også at være i "Nazareth Village", som er en by de har bygget op i Nazaret, som det ville have set ud på Jesu tid - og de har endda folk til at gå rundt i det tøj de havde på og udføre de opgaver de lavede. Det var virkeligt spændende og lærerigt at opleve.
Her er nogle glimt fra vores tur til Israel:

Alt i alt var det en fantastisk tur, og vi kan helt klart anbefale det til andre at tage til Israel!

Nu er vi vel ankommet tilbage til Norge, hvor vi kun har fem uger tilbage af bibelskolen - tiden går hurtigt.
I sidste uge studerede vi Hebræerbrevet, og den åbenbarede på ny for mig hvordan Jesus var det ultimative offer - han kom ikke kun for at dø for os men for at tage alt vores synd på korset. Jesus er også vores ypperstepræst, og han gav sit eget dyrebare blod for at vi kunne blive renset og sat fuldstændigt fri. Noget andet som også blev åbenbaret for mig var, at Guds intention altid har været og vil være relation. Selv i det gamle testamente viser han overfor Israelitterne at han vil være med dem - fordi han ønsker en relation. Det bekræftede for mig hvilken Gud vi har: en nærværende Gud som ønsker en levende relation med os alle - og det gjorde han muligt gennem Jesus.

I fredags fik vi det privilegium at få lov til at se nordlys ved stranden, og wooow hvor var det smukt! Jeg tror Gud blærede sig lidt foran os med sit fantastiske lysshow af farver og bølger - og vi fik også lov til at se et par stjerneskud. Her er nogle glimt derfra:

Tak fordi du/i vil læse dette blog-indlæg - vi håber det berigede jer. Tak til alle jer som støtter os, både økonomisk og i bøn, må Gud velsigne jer rigt tilbage!

Bed gerne med os:

1. BCC (Overskud, beskyttelse og flere levende åbenbaringer af Guds ord).
2. Klarhed og Guds vejledning ift. fremtiden.
   

Solen rammer min blege hud og begynder langsomt at varme mig op. Det er blevet efterår her I Norge og det kan mærkes! Men trods regn og kulde, så kommer solen også frem en gang imellem – som nu, hvor jeg sidder I min varme stue og nyder solen som kommer ind gennem vinduet og rammer mig med dens lys og varme. Det har været lidt svært for mig at vænne mig til det evige regnvejr herude ved kysten, men det får mig også til at blive endnu mere taknemmelig for dage som I dag, hvor solen skinner fra en skyfri himmel og jeg får lov til at få glimt af Guds trofasthed og nåde.

Vi har det godt her i Norge og tiden går så hurtigt – vi er allerede på uge 6 ud af 13! Siden sidst har vi; læst det meste af det nye testamente, gået i gang med det gamle testamente, lært hvordan man kan skrive en prædiken samt øvet os i dette, levet os ind i bibelens tid gennem små skuespil og workshops, været på gaden for at dele blomster og Guds ord og studeret en del bøger i bibelen. Vi har studeret følgende bøger: Apostlenes gerninger, Markusevangeliet, Titus, Romerbrevet og 1. Peters brev. Hvis jeg havde tid og mulighed for det, ville jeg have skrevet en hel roman om hvad jeg har lært og fået nye åbenbaringer om. Men for nu vil jeg nøjes med at fortælle om de vigtigste ting som ramte mig;
Da vi læste Markusevangeliet og studerede de første læseres baggrund og omstændigheder ramte det mig virkeligt at høre om deres store forfølgelse under kejser Nero. Dette åbnede også Markusevangeliet op for mig på en helt ny måde, da jeg fandt ud af at den taler om den lidende Messias og hvordan vi også kommer til at lide, men at Kristus også har magt og styrke til at redde os ud af situationen.
En anden ting som ramte mig, var da vi læste Romerbrevet; hvordan vi er adopteret ind i Guds familie og hvad det egentligt betød for folk dengang; at de blev skyldfri og en helt ny person. Kristus købte os til frihed og denne frihed var helt gratis! Men det ramte mig også at høre Paulus sige at det er tid at vågne op og leve i lyset (Rom. 13:11-12). Vi er ikke kaldet til at være ”Sovende” kristne, men til at være levende kristne som er villige til at gå hele vejen for Jesus!

Udover studiet havde vi også mulighed for at opleve et Jødisk påskemåltid, tage ud til en hytte for at læse bibelen en weekend og derudover havde vi også en ”par-weekend”, hvor vi fik mulighed for at komme væk fra basen og få undervisning i parforhold, snakke sammen, lære hinanden bedre at kende og at slappe af efter en travl tid. Dette var en virkelig dejlig weekend for os, hvor vi bare kunne slappe af og være os.

En af weekenderne fik vi også mulighed for at tage ud at vandre med nogle af vores venner. Vi vandrede op til et flot vandfald, som hedder ”Månafossen” - og vi fik også smagt på det rene, friske, norske vand fra fjeldende. Det var en utrolig flot tur, som varmt kan anbefales til andre, og det var også dejligt at komme ud at få noget fysisk motion efter at have siddet ned så længe på skolebænken. Da vi var ude ved vandfaldet oplevede jeg at Gud talte til mig om hans strømme af nåde og levende vand som er i overflod – alt vi skal gøre er bare at åbne vores arme og tage imod.

Vi har også en dejlig nyhed til jer; vi har fået alle pengene til at kunne komme til Israel og vi rejser i dag! :D Tusind tak til alle jer som har støttet os i dette projekt – det betyder meget for os!
Israel har også en helt særlig plads i mit hjerte, da mine forældre boede der i et år imens jeg var i min mors mave. Jeg har ikke været der selv (endnu), men jeg glæder mig meget til at se Guds hellige land, men også at opleve hvad mine forældre oplevede da de boede i Israel. Vi skal bl.a. til Jerusalem, det Døde Hav, Nazaret og Genesaret sø.

Til sidst ville jeg bare minde jer om Abraham som stolede på Gud og trådte ud på de løfter Gud havde givet ham – også selvom han ikke kendte Gud så godt. Måske er det også tid for dig til at træde ud i de løfter som Gud har til dig? At stole på Gud, også selvom du måske ikke kender ham så godt. Én ting jeg ved er, at Gud er trofast og han holder ALTID hvad han har lovet. Han leder os fra herlighed til herlighed – er du villig til at træde ud og stole på ham?
Her er en god sang om Abrahams vandring som er værd at lytte til;
https://www.youtube.com/watch?v=3kOaHuWrKIw

Tak fordi at du/i vil læse denne opdatering – Jeg håber den berigede jer. Tak også til alle jer som støtter os, både økonomisk og i bøn, det betyder meget for os. Må Gud velsigne jer rigt tilbage!

Bed gerne med os:

1. For Israels-turen (beskyttelse, Guds nærvær og gode minder)
2. BCC – Bible Core Course (Overskud, energi og flere levende åbenbaringer fra Guds ord)
3. Fremtiden (Klarhed ift. hvad vi skal efter BCC)

Lyden af regn som rammer taget når mine øre, men da jeg kigger ud af vinduet titter solen frem bag skyerne. Jeg kan virkeligt mærke at vi er kommet til Norge; der er både koldere, højere og mere blæsende end i Danmark. Men det må vel være fordi at vi bor ud til havet. Vi befinder os lige nu i en forstad til Stavanger, som hedder ”Sola”. Byen ligger tæt på lufthavnen og har en hyggelig gågade. Derudover så er der ikke langt til vandet eller andre skønne naturområder, hvor man kan gå en tur og få lidt frisk luft. Det er dejligt at mærke Norges friske luft, efter en meget varm sommer i Danmark – men regnen kunne dog godt undværes. Indtil nu har det regnet næsten hver dag, og vi har også haft en lille orkan her i fredags, som var lige ved at vælte os omkuld. Aron og jeg var ude at cykle den dag, og det var som om vi bare stod stille, da vi havde voldsom modvind. Vi fik dog medvind på tilbagevejen, hvilket vi nød godt af.

Men heldigvis er vi her ikke pga. vejret – ellers havde jeg nok skyndt mig til Australien igen :D
Nej, vi er her for at gå på en intensiv bibelskole (BCC – Bible Core Course), for at dykke ned i Guds ord og lære ham bedre at kende. I starten af ugen tog jeg mig selv i at spørge Gud: ”Gud, hvorfor har du sat os her? Er det overhovedet meningen at vi er her?”. Dette var fordi at vi startede hårdt ud med at få en masse nye begreber og lektier, som skulle laves. Men trods mange sene aftener med lektier at lave og begreber at lære, så overbeviste Gud mig om, at dette er det bedste for os nu. Det blev også bedre i løbet af ugen, og i takt med at vi lærte begreberne at kende, så gik det også hurtigere med lektierne. Det er også fantastisk, når vi får nye åbenbaringer fra Guds ord, og det at kunne bruge det i praksis.

I denne uge har vi studeret Paulus’ brev til Philemon, som handler om en af Philemons bortløbne slaver, som Paulus returnerer til Philemon, i håb om at han vil tilgive sin slave og ovenikøbet se ham som en bror. Det var utroligt hvor mange ting vi kunne få ud af dette brev. Både hovedtemaet, som var Guds nåde og kærlighed, men også ting som; taknemmelighed, at adlyde sine lederer og det at forvente store mirakler. Det har også været fedt at se, hvordan bibelen bliver mere levende og sammenhængende for os, i takt med at vi læser mere og mere af den. Vidste du f.eks. at Philemon var hos kolossenserne, hvor et andet af Paulus’ breve er skrevet til? Eller at Lukas sandsynligvis også skrev Apostlenes gerninger? Som sagt; der har været mange nye åbenbaringer i denne uge.
Udover at studere Paulus’ brev til Philemon, så har vi også lært forskellige metoder for induktiv studie (at studere bibelen først, og så komme til en konklusion), vi har haft studiegrupper, blevet introduceret til basen/skolen og rengøring samt læst en masse bøger i bibelen. Bøger som vi indtil videre har læst er: Philemon, Kolossenserbrevet, 1+2 Timoteus, Titus, Galaterbrevet, Fillipperbrevet, Efeserne, Lukasevangeliet, Ordsprogene og Apostlenes gerninger (som vi skal studere i næste uge).

Men udover bibelstudie har vi også lavet andre ting, som at se en film over Apostlenes gerninger, været ude at løbe (ja, motion er vigtigt når man sidder ned så længe ad gangen!) og i eftermiddags var vi til Swing-dance i Stavanger by. Billeder hernede fra dette event:

Alt i alt har det været en dejlig uge, og selvom Norges bjerge føles høje (metaforisk ment), så var ugen også fyldt med nye eventyr og åbenbaringer. Gud har virkeligt også givet os nåde i denne tid, da vi ikke har haft så meget tid sammen og da jeg ikke har sovet så godt (pga. mange drømme). Men Gud er trofast, og han har givet os ny energi og styrke til denne uge. Vi har også haft tid til at slappe af og være sammen i denne weekend, hvilket har været meget berigende for os, og vi føler os nu klar til en ny og spændene uge, hvor vi skal studere Apostlenes gerninger.

Tak fordi du/i vil læse dette blog-indlæg! Vi håber at det har beriget jer, og at i også har det godt i Danmark og oplever lige så mange gode ting som os. Også tak til jer som støtter os økonomisk og i bøn – det betyder meget for os! Hvis i har spørgsmål eller kommentarer, så er i velkommen til at skrive til os under ”Kontakt”.

Bed gerne med os:
1) For vores BCC (energi og overskud, åbne hjerte samt visdom i prioritering af vores tid).
2) For Guds forsørgelse (vi har fået nok til skolen, men vi står stadigvæk i tro for penge til studieturen til Israel. Denne tur er i den sidste uge af oktober)
3) For klarhed ift. fremtiden (Hvad vi skal efter BCC)

”Træd min gæst i stuen ind
Her er ly for regn og vind
Lystig brænder kærtens lue
Hyg dig i den lune stue”

Sådan begynder de fine ord på et vægbroderi som jeg så ofte kigger på, der hvor jeg har arbejdet. Siden sommerferiens start har jeg arbejdet på et plejehjem i Ikast. Her har jeg lært meget om tjenersind, tålmodighed og det at se det enkelte menneske midt i en travl hverdag. Men tilbage til det fine vægbroderi; så er det også min hilsen til jer som læser denne blog; at i, gennem bloggen, må få lov til at opleve at træde ind i vores hyggelige ”stue” eller liv, hvor i (forhåbentligt) også kan finde inspiration og opmuntring til jeres liv og situation.

Siden sidst
Der er sket mange ting siden sidst, og en ting er sikkert; at Guds trofasthed og nærvær har været udtrykt gennem dem alle.
Lige før sommerferien havde vi afslutning med kirkens ungdomsgruppe, hvor vi sammen tog til Djurs Sommerland. Derudover blev Aron og jeg også velsignet af en tur til Holland, hvor vi besøgte Arons familie og mødtes med en af vores venner fra DTS´en, hvilket var en dejlig og berigende tid.

Efter turen til Holland, stod sommerferien for døren og arbejdet på skolen var snart ved dets ende. Jeg var derfor ude at søge arbejde forskellige steder, og jeg endte med at blive ansat på et plejehjem. Her startede jeg dagen efter min sidste dag på skolen, hvilket var en sand velsignelse, men også et stort generations-spring. Jeg har arbejdet på plejehjemmet lige indtil nu, og havde min sidste vagt i søndags. Aron startede sommerferien med at tage på Nibe festival med en gruppe fra Aalborg og fortælle om Jesus. Senere fandt han arbejde gennem et vikarbureau, hvilket han også har haft glæde af. Længere nede kan i læse nogle vidnesbyrd fra vores sommer.

Sommerferien
Lørdag d. 7. Juli var en betydningsfuld dag for os begge, da vi her kunne fejre vores etårs bryllupsdag. Dagen blev fejret hjemme med lækker middag, bryllupslagkage, søde hilsner og nærvær. Tak for alle jeres hilsner, de varmede meget. Her er et lille glimt fra vores dag:

I sommerferien havde vi også mulighed for at komme på UMO´s familielejr i uge 30, hvor vi var med som ungdomsledere. Ugens tema var Helligånden, og det var fantastisk at se hvad Gud gjorde i de unges liv og hvordan han mødte dem med sin sandhed og sit nærvær. Der var folk som blev helbredt, sat fri fra Janteloven og mange fandt ud af, at Gud er en personlig Gud som ønsker at møde dem der hvor de er.
I løbet af ugen stod vi også for en Café, hvor vi lærte at lave god kaffe. Dette var også et samlingspunkt for lejren, hvor folk mødtes og fik berigende snakke, lækker kaffe og blev mødt af Guds kærlighed.

I sommerferien oplevede jeg at miste min bedstefar. Han var en god ven og en stor inspiration for mange (mig inkluderet). Nu er han hjemme hos Jesus, og vi kan sige; ”På gensyn bedstefar”. Før han døde var Aron og jeg henne og sige farvel til ham, hvor han også bad for os og velsignede os. Dette var en smuk stund som jeg aldrig vil glemme.

Sommeren er også blevet brugt på at holde andagt i kirken, besøge familie og venner, tage til koncert med Bethel i København og at holde min 21-års fødselsdag. Her er nogle glimt fra vores sommer:

Fremtiden
Vi er snart på vej til nye eventyr; Om få uger tager vi til Norge for at gå på en bibelskole (Bible Core Course) med YWAM i Rogaland. Dette bliver en helt unik oplevelse og i den forbindelse inviterer vi jer alle til at komme til en info-aften på fredag d. 31. August kl. 19-21 i Midtjyllands Frikirke (Ikast), hvor vi vil fortælle mere om hvad vi skal. Vi er i stor forventning til hvad Gud vil gøre i denne tid, og til at lære ham bedre at kende gennem bibelen. Skolen starter d. 16. September og slutter d. 14. December, og i kan læse mere om den ved at følge dette link:

http://www.ywamrogaland.no/bible-core-course

Vidnesbyrd fra sommeren
Som tidligere skrevet var jeg (Aron) på Nibe festival for at evangelisere sammen med kristne fra hele landet. I løbet af festivalsdagene oplevede vi mange mirakler og gode snakke. Men selvom Jesus helbredte folk for alverdens skavanker og sygdomme, var en af de mest opmuntrende oplevelser for mig en snak med en ung pige. Hun var troende, og kom hen til mig dybt fortvivlet og spurgte: ”Hvad gør jeg hvis jeg ønsker at gemme mig selv til ægteskabet, mens alle mine venner presser mig til at have sex med den ene eller den anden.” Dette var starten på en samtale hvor jeg fik lov til at bekræfte hende i hvor smuk og vigtig hendes beslutning var, og hvordan at andre ikke har ret til at bestemme over hendes krop. Hun gik derfra med et styrket hjerte, endnu stærkere vedholdende i hendes beslutning.

Under min tid på plejehjemmet oplevede jeg (Edith) virkelig at få en åbenbaring af, at fredens Gud bor i mig. Bibelen taler meget om Jesus som vores fredsfyrste, og at fredens Gud er med os. Men jeg havde ikke tænkt over at fredens Gud også bor i mig, før jeg virkeligt så det udtrykt på mit arbejde. Jeg oplevede flere situationer med borgerne, hvor de var urolige eller frygtsomme. Men når jeg tog dem i hånden og begyndte at bede, så oplevede jeg Guds fred komme over dem. Der var særligt en situation med en borger, som tit var urolig og udad-reagerende. En dag så hun på mig og sagde; ”Jeg mangler… jeg mangle… jeg mangler...”. ”Mangler du fred?” spurgte jeg. Hun så mig dybt ind i øjnene og sagde; ”Ja, jeg mangler fred”. Fyldt med medfølelse svarede jeg; ”Du kommer til at få fred” - og i løbet af den tid jeg arbejdede der, kom Gud også og fyldte hende med sin fred. For det er det som Gud ønsker for alle; at vi må finde ham, som er fredens Gud.

Tak fordi i ville læse dette blog-indlæg. Håber at det også berigede jer! Og tak til alle jer som støtter os, både økonomisk og i bøn. Må Gud velsigne jer rigt tilbage.

Vi vil også gerne høre om hvordan i har det og hvad Gud gør i jeres liv. Så i er velkommen til at skrive til os via mail eller under ”Kontakt” (også hvis i har spørgsmål til os).

Bed med os:

1. For en god overgangstid – for flytning, afsked og rejse
2. For vores BCC – for åbne hjerter, for holdet og for Guds forsørgelse
3. For vores Infoaften – at Gud må møde folk og tale igennem os

Sneen dansede uden for det frost-fyldte vindue, mens vi langsomt landede i Danmark. Det var næsten ikke til at fatte; dette halve år var allerede gået, og vi var kommet tilbage til Danmark igen. Kærlige omfavnelser og ord mødte os i lufthavnen – og vi fik vist også en sneboldt i nakken ;P
Men det med sneen gjorde ikke spor, for den havde jeg savnet i Australien.

Der er gået lidt over tre måneder siden vi kom hjem, og nu sidder jeg i min varme stue og tænker tilbage på denne tid. En tid fyldt med hvile, velsignelser og Guds trofasthed.

Da vi kom hjem, fik vi mulighed for at leje os ind i et rækkehus i Ikast, hvor jeg sidder lige nu og skriver. Men selvom vi ikke havde mange penge på lommen, så havde vi stadigvæk fred i hjertet, og vi vidste at Gud var med os. Vi begyndte at male, sætte lys op og gøre klar til at flytte ind. En dag spurgte vores udlejer, om vi kunne finde nogle køkkenskabe, da lejligheden kun havde et lille køkken. Aron gik straks i gang med at søge, og han endte med at finde et køkken, som vi kunne få helt gratis. Det vildeste ved det var, at det passede perfekt til resten af køkkenet i lejligheden. Gud er trofast!

Dette er blot et eksempel ud af mange på, hvordan Gud har forsørget og vist os sin trofasthed. Vi startede med kun at have lidt køkkenting og et sofabord, men Gud velsignede os med en masse møbler og køkkeninventarer, så vi har ikke manglet. For mig har det også været en kæmpe velsignelse ikke at skulle bekymre mig om, om vi nu havde nok og kunne få lavet et hjem. Gud har vist sin trofasthed i vores liv, og dette er også en opmuntring til dig: du behøves ikke at bekymre dig, for Gud er trofast.

Kort tid efter at vi kom hjem, fik jeg arbejde som lærervikar. Dette var et stort bønnesvar, da det længe har været min passion at blive lærer, og derfor også var en god mulighed for at prøve det af. Nu hvor jeg har arbejdet på skolen i nogle måneder, kan jeg virkelig se Guds trofasthed og nåde i det. Jeg har også fået en større passion for at undervise, og jeg elsker at kunne være et lys på mit arbejde og at bringe Guds kærlighed hvor jeg går.
Aron er frivillig i kirken, hvor han bruger meget tid på at investere i de unge og lave småprojekter. I søndags talte han for menigheden om Mission og Kreativitet, og det gik meget godt. Denne tid har også været en tid fyldt med fred og hvile, hvor Gud har vist os betydningen af at slappe af, og hvordan vi kan hvile i ham.

Lige nu er Gud i gang med at give os en større passion for sit ord, hvilket leder mig over til vores fremtidige planer og det næste eventyr.

Vi har fået på hjertet at tage til Norge til September, hvor vi vil tage en BCC (Bible Core Course), som er en tre-måneders skole med UMO (YWAM), hvor vi dykker ned i Guds ord. Her får vi både redskaber til, hvordan vi kan studere bibelen, men også til hvordan vi kan undervise og dele Guds ord. Dette er et stort trosskridt for os, men vi ved at hvis Gud leder os ud i noget, så giver Han os også det vi har brug for til at fuldføre det.

For noget tid siden havde jeg en dejlig oplevelse; Jeg var ret bekymret for fremtiden og vores økonomi, men jeg endte med at sætte mig ud på vores terrasse. Pludseligt kom der en solsort, som satte sig på vores stakit og sagde: ”Pip-Pip-Pip-Pip-Pip”, hvorefter den fløj over på det modsatte stakit og ubekymret gentog sin sang; ”Pip-Pip-Pip-Pip-Pip”. Det var som om at fuglen, fyldt med glæde, havde sagt; ”Hvad bekymrer du dig dog om?” Da blev jeg mødt af Guds kærlighed, og Han mindede mig om, at jeg ikke skal bekymre mig, for Han vil sørge for os.

Jeg håber også at denne oplevelse vil minde dig om Guds trofasthed. Han er med os og vi skal ikke være bekymrede. Alt vi behøver er at stole på Ham, for Han er værd at stole på.

Tak fordi du/I vil læse dette blog-oplæg, og tak til dem som støtter os, både økonomisk og i bøn. Guds fred være med jer alle!

Bønneemner:

1. Guds visdom og fred ift. forsørgelse
2. Vores tid her i Ikast
   - for Guds velsignelse over vores arbejde og menighed
   
3. At passionen for Guds ord fortsat må vokse i os
   

Roen sænker sig på stedet, mens jeg sidder her og skriver. Vi er kommet tilbage på YWAM-basen i Brisbane igen, efter at have rejst rundt i et par uger og er så småt begyndt at gøre os klar på at komme hjem til Danmark.

Men først vil jeg lige fortælle om, hvad vi har beskæftiget os med den sidste måneds tid:
De sidste par uger af DTS´en brugte vi på at evaluere vores outreach, samt at snakke om hvad vi skal gøre når vi kommer hjem, og hvordan vi kan bruge det som vi har lært.

Vi graduerede fredag d. 2. februar, sammen med de 14 andre elever som var på vores skole. Derefter tog vi afsked med folk og tog afsted på vores rejse. Herunder kan i se nogle billeder fra vores dimission:

Derefter tog vi videre til New Zealand, hvor vi var i ca. 10 dage på nord-øen. Her boede vi på en YWAM-base i Auckland og senere hos et ægtepar i Hamilton. Det var virkelig en fantastisk oplevelse, som Gud åbnede dørene for, og det var især fedt at se den smukke natur som er på New Zealand. Vi brugte mange af dagene på at tage ud at vandre på nogle dags-ture til vandfald, vulkaner og op på bjerge, og vi var virkeligt velsignet af de mennesker som vi boede hos og mødte på vores tur. En af dagene tog vi også til Hobbiton film-set (fra Ringenes Herre) i Matamata, og Aron fik endda mulighed for at køre i venstre side af vejen ;)

Efter vores tid på New Zealand tog vi til Sydney, hvor vi besøgte et andet ægtepar. Her fik vi mulighed for at komme i Taronga Zoo og se Koalaer, på Manly strand og selvfølgelig også til operahuset og på Sydney Harbour bridge:

Om søndagen tog vi også i Hillsong-kirken i Sydney, hvor vi mødtes med nogle venner fra Danmark, som er på Hillsong-College i Sydney. Det var hyggeligt at se dem igen, og fedt at prøve at komme i en mega-kirke, og se hvordan de gør det der.

Alt i alt, var dette en en virkelig god tid, hvor vi også fik mulighed for at reflektere med Gud og hinanden over dette sidste halve år, og at opleve nye ting sammen.

Nu er vi som sagt tilbage på YWAM-basen i Brisbane, hvor vi har sagt ja til at hjælpe lidt til med deres nye bygge-projekt (de er i gang med at bygge et nyt auditorium). Derudover er vi også i gang med at pakke alle vores ting sammen og gøre os klar til vores hjemrejse.

Tiden foran os…
På torsdag tager vi tilbage til Danmark, hvor vi først og fremmest skal sige hej til familie og venner. Vi føler at Gud leder os til en tid i Danmark, hvor vi skal investere i vores kirke og relationer derhjemme. Derfra må vi se, hvad Gud leder os til i fremtiden. Alt jeg kan sige er, at vi er åbne over for hvad han leder os til, og har tillid til at han er en god far, som vil os det bedste, og derfor også leder os til det bedste for os.

Tak fordi at du/I vil læse dette blog-indlæg, og tak til alle jer som støtter os, både økonomisk og i bøn – må Gud velsigne jer rigt tilbage!

Bønneemner:

1. Den sidste her tid på YWAM-basen – for en god afslutning
   
2. Vores rejse hjem, og en god overgang til derjemme
   
3. For klarhed ift. hvad Gud har for os i fremtiden
   

”Kan du høre det?”, spurgte jeg Aron. ”Høre hvad?”... ”Stilheden”.
Vi er lige kommet tilbage til Australien efter vores outreach, og det er fantastisk hvor roligt der er her, i forhold til Indiens larm og kaos. Det er nu dejligt at være tilbage, men vores outreach var også en virkelig god og udfordrende oplevelse. Så lad os lige spole tiden en uge tilbage...

Tirsdag d. 16/1:
Festmusikken kan tydeligt høres i byens smalle gader, mens et hav af drager lystigt flyver over ganges-floden. Vi befinder os i Varanasi, hvor de i disse dage har drage-festival, hvilket har skabt fest og farver i byens gader.

Vi har nu været i Varanasi i ca. 4 uger, og her har vi primært prøvet at række ud til hippier, rejsende og folk som er åndeligt søgende. Vi har mødt en masse nye mennesker og har dannet nye relationer med folk fra hele verden. Det har været spændene at lave mere relationelt missions-arbejde, hvor vi virkeligt har haft mulighed for at vise Guds kærlighed til folk. Vi har arbejdet sammen med et ashram, som er et åndeligt (kristent) fællesskab, hvor vi bl.a. har haft bibel-meditation og søndag-frokost med hippier, rejsende og åndeligt søgende.  

Vi har også holdt jul og nytår her i Varanasi, og dette var en meget interessant oplevelse, da de ikke rigtigt fejrer det her i Indien. Men vi fik fejret jul med vores hold, hvilket var meget hyggeligt - og Aron fik endda lavet risalamande, hvilket bragte mig tilbage til Dansk julehygge.
Dagen efter vores juleaften holdte vi jul med en masse rejsende, hvor vi sang julesange, spiste mad og delte evangeliet med dem. Dette var en virkelig god oplevelse hvor vi fik lov til at dele Guds kærlighed med de folk der kom.

Nytåret blev bl.a. holdt sammen med folk fra det sted som vi er tilknyttet, samt med andre rejsende her i Varanasi. Vi fejrede det med bålhygge, snacks og konkurrencer, hvilket var en virkelig dejlig og succesfuld aften. Alt i alt var denne tid en god og spændende tid, som vi fik lov til at fejre på en helt ny måde.

Varanasi er en by med meget religiøsitet og hvor der også sker mange åndelige ting. Det har tydeligt kunne mærkes, da vi har haft åndelige angreb både på os individuelt, som par og som hold. Men det bedste er at vide, at vi er på den sejrende side, og at vi som Guds børn har en stor åndelig autoritet. Vi har også brugt vores autoritet her i Varanasi, hvor vi har set Guds sejr udtrykt gennem hans kærlighed og fred. Varanasi er den helligste by i Hinduismen, hvor folk kommer til for at dø, og derefter blive kremeret og smidt i Ganges-floden. Det er en mærkelig blanding af turisme og religion, og man kan også tydeligt mærke den store tyngde af håbløshed der er over byen. Men vi har brugt meget af tiden på at bede for Varanasi, og det har været virkeligt fantastisk at være Guds lys midt i en mørk verden.

Et lille vidnesbyrd fra vores tid i Varanasi…
Vi mødte en indisk mand, som inviterede os til at komme ind og se i hans butik. Men i stedet for at købe noget af ham, fik vi lov til at synge en dansk lovsang for ham. Efter at vi havde sunget den, spurgte han om det var en åndelig sang, fordi han kunne mærke en fred, da vi sang. Det var virkeligt fedt at se, hvordan Helligånden mødte denne mand, og vi fik lov til at dele evangeliet med ham, tale liv ind over ham, opmuntre ham og bede for ham. Han er stadigvæk på vej ift. at finde Jesus, men jeg tror på at Gud gjorde noget i hans hjerte den dag, og at han fortsat er i gang med at gøre noget i ham.

Her i Indien har jeg virkeligt kunne mærke Guds hjerte for mennesker. Hver gang jeg ser folk i øjnene, viser Gud mig hans kærlighed for dem. Han elsker og finder værdi i alle mennesker – lige fra det mest fattige barn i slummen i Delhi, til præsten fra den højeste kaste (social status i samfundet), i Varanasi. Gud elsker ALLE mennesker, og vi burde gøre det samme. Det er virkeligt noget, som Gud har vist mig her i Indien, og som jeg vil tage med tilbage.

Men tilbage til nuet...
​
Tirsdag d. 23/1:
Som sagt, så er vi kommet tilbage til Australien, hvor jeg lige nu ligger og nyder stilheden og roen. Vi har kun to uger tilbage af vores DTS, og i de uger skal vi evaluere vores outreach og tale om hvordan vi kan bruge det vi har lært, når vi kommer hjem. Derefter planlægger Aron og jeg at rejse lidt rundt i Australien og besøge nogle venner i Sydney, hvorefter vi tager tilbage til Danmark i starten af Marts, og starter et nyt kapitel i vores liv. 

Tak fordi du/i vil læse dette blog-indlæg, og tak til jer som støtter os, både økonomisk og i bøn. Må Gud velsigne jer rigt tilbage! Og Godt nytår til jer alle sammen!

Bønneemner:

1. For Guds lys og kærlighed til fortsat at spredes i Varanasi.
2. For vores sidste uger her på DTS´en, og Guds ledelse i fremtiden.
3. For vores sidste tid her i Australien, og at vi må kunne hvile ud i Guds nærvær.

Toget bumler hurtigt henover det Indiske landskab, mens jeg sidder og ser udover rismarker. Enkelte lerhytter dukker op her og der, og folk der passer geder og får kan også ses. Selvom det er vinter her i Indien, så mærkes det mere som dansk efterår.
​
Lige nu befinder vi os i et tog på vej mod Varanasi. Vores tid i Himmalaya-bjergene er forbi, og den nød vi også i fulde drag. Intet kan beskrive de enorme majestætiske bjerge og den storslåede natur, som området består af. Men da billeder siger mere end ord, kan i her få nogle at se:

​I vores uge i Himmalaya-bjergene hjalp vi til med engelsk-undervisning, var på bønnevandring og brugte tid med de lokale. Det er virkeligt fedt at se hvad Gud gør der i Komaoni-folket, som bor i området. Der er virkeligt en vækkelse i gang der, og i må meget gerne bede for den vækkelse som Gud er i gang med at starte der og den brand som er i deres hjerter, til fortsat at vokse. 

En af de ting som jeg (Edith) lærte, var vigtigheden af bøn. De missionærer som er ude og tjene blandt dette folk har bedt i over 20 år for vækkelse blandt dette folk, og nu (efter 20 år) er Gud virkeligt i gang med at gøre noget, og flere og flere er begyndt at komme til tro. Det viser også hans trofasthed og godhed – han holder altid hvad han har lovet. En anden ting som jeg lærte i denne tid var også hvor stor Guds nåde er. De fleste fra vores hold har været syge i denne uge, men Gud har virkeligt været med os, og i denne sygdomstid oplevede vi også at kunne slappe af med Gud, efter en travl tid i Delhi.

Vi er alle raske igen og klar til en ny tid i Varanasi. Her kommer vi primært til at række ud til backpackere, hippier og folk der søger en dybere mening med livet. Varanasi er en af verdens ældste byer, og er en by med meget åndeligt mørke. Det er hinduismens mest hellige by, og er et sted hvor folk valfarter til for at kunne ”dø i fred”. Derfor kommer vi nok også til at se mange begravelsesoptog, mange templer og mange hinduister på, hvad vi vil kalde; ”Pilgrimstur”.
​
Men trods det åndelige mørke, så er vi på vej til Varanasi for at bringe lys og kærlighed fra Gud. Jeg glæder mig til denne tid, hvor vi også kommer til at fejre Arons fødselsdag, jul og nytår. Det bliver en tid med meget nyt og spændene, hvor Gud kommer til at bruge os på nye måder. I må meget gerne bede for os og vores tid i Varanasi (bedeemner finder i længere nede).

​Tak fordi du/i vil læse dette blog-indlæg, og tak til alle jer som støtter os både i bøn og økonomisk. Vi håber i får en velsignet jul med Guds fred og nærvær!

Bønneemner:

1. Vores hold – at Gud må lede os til enhed og sammenhold
2. Komaoni-folket – Guds fortsatte gennembrud og vækkelse
3. Vores tid i Varanasi – for beskyttelse og vejledning

Biler, cykler, mennesker og dyr prøver kaotisk at komme frem. Mange biler dytter vildt, mens vi forvirret prøver at krydse gaden. Vi befinder os i Indiens hovedstad, New Delhi, hvor vi har tilbragt de sidste to uger. Kulturchokket var ikke så stort for Aron og jeg, som også har prøvet dette kaos i Bangladesh, men det ramte mig alligevel, hvor anderledes det er her i Indien. Her kan man næsten ”køre hvor det passer en”, køerne går rundt på gaden og standser næsten trafikken og man bliver opmuntret til at dytte hele tiden, når man kører, for at signalere at man er der. Det giver mening at lydbilledet er fyldt af bilernes dytten hele tiden.

Som nogle af jer måske ved, så har New Delhi været hårdt ramt af smog, der har lagt over byen som et tykt tæppe. Det var blevet bedre da vi kom, men vi bliver alligevel opmuntret til at bruge masker – især på dage som er særligt slemme. Det har dog ikke hindret os i at gøre det vi kom for; nemlig, at elske mennesker her i Indien og at vise dem Guds kærlighed.

Her i New Delhi arbejder vi sammen med nogle folk fra Indien, som arbejder meget med at vise Guds kærlighed til folk gennem gerninger. Vi bruger meget tid ude i slummene, hvor vi går på bønnevandring, hjælper med at dele mad ud til folk, underviser og leger med børnene og har bønne-fællesskaber med de kristne. Vi har også hjulpet med at male deres kirke og har delt ord og sunget lovsange sammen med dem. Vores primære opgave her er at vise Guds kærlighed til folk, og det bedste for mig er at se børnenes glade ansigter når de ser os og udbryder: ”Diddi, diddi!” (”søster, søster” på hindi), eller når et ægtepar viser deres taknemmelighed over at vi kommer og har fællesskab med dem.

Fællesskab er en meget vigtig ting for folk her i Indien. Lige fra starten, da vi mødte holdet her i New Delhi, fik vi at vide at vi først skulle have fællesskab med dem, og derefter kunne vi gå ud og lave det vi nu skulle lave den dag. Det er noget som jeg beundrer dem så meget for, og jeg føler det er noget som vi virkeligt kan lære noget af hjemme i Danmark. Jeg siger ikke, at vi ikke har fællesskaber i Danmark – men her i Indien virker fællesskabet bare meget mere betydningsfuldt og ægte. Folk værdsætter meget mere at have fællesskab med hinanden, end at skynde sig videre til det næste. Det viser også mig, at folk virkelig vil hinanden, hvilket er noget, som jeg beundrer dem meget for.

Vores holds mål er; at dele Guds lys gennem kærlighed, i enhed og sandhed. Vi oplever at vi er her primært for at vise Guds kærlighed til folk i Indien og for at lade sandheden bryde igennem i Inden, gennem bøn for Indien. Vi oplever også at Gud har ledt os her til New Delhi først, for at opmuntre og hjælpe holdet her til fortsat at sprede Guds kærlighed. Men jeg vil ikke tage æren for arbejdet her – tværtimod. Det hold som er her fast i New Delhi gør et virkeligt stort arbejde, og det er så fedt at se deres hjerte for mennesker her, og hvordan de bare ønsker at kæmpe for dem og investere i dem. De forstår virkeligt at være lys i en mørk verden, og deres fællesskab er fyldt med Guds nærvær og tro.
​
December måned er begyndt, men jul er der desværre ikke så meget af her i Indien. Det er lidt mærkeligt at have jul her i et land, som ikke engang fejrer det. Men vi har dog stadigvæk lidt julestemning; vi hører julesange, drikker varm kakao, og Aron og jeg får også lidt tid nu og da til at se lidt dansk julekalender, som får mit hjerte tilbage til ”Danmark mit fædreland”. Men jeg håber at i, som er hjemme i Danmark, har en god juletid, og at i ikke glemmer hinanden midt i julens travlhed. Min bøn er for jer alle, at i må opleve den sande julefred i denne tid, som kun Gud kan give, og at jeres hjerter må være fyldt med Guds kærlighed og nærvær.

Det var alt for denne gang. I næste uge tager vi nordpå – op til Himalaya-bjergene for at finde et nyt eventyr med Gud og med hinanden. Her skal vi bl.a. hjælpe med noget engelskundervisning og have fællesskab med folk i dette område.
Jeg håber at i har nydt dette blog-indlæg og at i alle har det godt. Guds fred og velsignelse til jer alle!

Ps. Vi var også forbi Taj-Mahal, som var ret storslået at se: 

Bønneemner:

1. Enhed og overbærenhed på vores hold
2. Den sidste tid her i New Delhi og vores kontaktpersoner her
3. Beskyttelse over vores hold og rejsen nordpå

Vores Outreach nærmer sig med hastige skridt, og mens jeg sidder og skriver dette, kan jeg mærke at det begynder at krille lidt i maven. Tiden går virkeligt hurtigt, når man er på DTS – nogle gange for hurtigt. Men så må vi bare nyde den tid vi har, mens vi stadigvæk kan det.
​
De sidste par uger har vi været på roadtrip i Queensland og New South Wales. Vi startede vores tur i ”Lamington National Park”, som ligger på et bjerg. Her vandrede vi ud til et vandfald og fik slappet lidt af efter en travl uge på basen i Brisbane. Herunder kan i se billeder fra Lamington: 

Efter Lamington National Park tog vi til Byron Bay, som er en surfer-by beliggende i staten: ”New South Wales”. Byron Bay er en rigtig Hippie-by, hvor mange backpackere og surfere kommer til for at søge mening med livet. Derfor var det en oplagt mulighed for os at fortælle om Jesus der. Det er også et sted med meget åndeligt mørke, og det kunne også mærkes da vi var der, da mange af os havde dårlige drømme og mærkelige oplevelser. Men trods mørket i denne verden, så er Gud større og hans lys skinner i os og igennem os! Vi brugte en del tid på stranden, hvor vi bl.a. delte snacks ud, spillede volley og fortalte om Jesus. De fleste var meget åbne og venlige, og jeg (Edith) fik også mulighed for at spille lidt lovsang på stranden. Vi havde også mulighed for at bade i havet en af dagene, og nogle var også ude at surfe. Denne uge havde vi både undervisning om evangelisation, og så var vi også ude at evangelisere, hvilket var meget fedt at praktisere efter at vi havde hørt om det. 

​En af aftenerne var vi sammen med YWAM i Byron Bay, som hver uge har en aften hvor de deler gratis pandekager ud i en park i byen. Dette var et fantastisk godt arrangement, hvor der blev spist pandekager, snakket, hygget og spillet musik – alt sammen til ære for vores himmelske far. Generelt var denne uge virkeligt præget at generøsitet og Guds kærlighed, som vi fik lov til at sprede i Byron Bay. Vi havde også en ”familie-aften” med vores DTS, hvor vi fik god mad og delte vidnesbyrd om, hvad Gud havde gjort i os på DTS´en.

Efter Byron Bay tog vi til ”Mount Warning”, hvor vi havde mulighed for at svømme (i en pool), vandre og slappe af i den smukke natur. Her mødte vi også nogle Aboriginals, som viste os deres smukke billeder af Australien, og spillede på deres Didgeridoo for os. De fortalte os også, at ordet: ”Kangaroo” i virkeligheden betyder: ”Det ved jeg ikke” - fordi da Englænderne så kænguruerne og spurgte de indfødte hvad de hed, så kunne de ikke forstå dem og svarede: Kangaroo (Det ved jeg ikke).
​
Og apropos kænguruer, så var der mange af dem i Girraween National Park, som var det næste sted vi tog hen. 

I Girraween havde vi undervisning om åndeligt krigsførelse, hvilket gav god mening efter vores uge i Byron, hvor mange af os havde oplevet det åndelige mørke som lå over byen. Det var virkeligt spændene undervisning, hvor vi blev mindet om den autoritet vi har i Jesus, og det at vi ikke har noget at frygte, for Gud er med os. I løbet af ugen fik vi også mulighed for at vandre i bjerge, og det var så fantastisk at se den smukke udsigt. Det mindede mig også om, at selvom tingene kan se svære ud og virke op ad bakke, så ønsker Gud at tage os op til toppen af bjerget med ham og vise os hans perspektiv.

Vores tur sluttede og vi kørte hjem til basen i Brisbane. Men på turen hjem var der et af dækkene på bussen som sprang, så vi blev nødt til at vente i den varme Australske sol i tre timer, før vi kunne køre videre. Heldigvis var der en venlig dame, som boede lige der hvor vi havde stoppet, og som gav os lov til at sidde i skyggen på hendes veranda. Da hjulet var blevet skiftet kørte vi hjem til basen i Brisbane, hvor vores tur sluttede.
​
I denne uge har vi haft Steve Aherne, som har undervist i emnet: ”Relationer.” Derudover er vi også i fuld gang med at forberede os til outreachen, som allerede starter om 7 dage! Siden sidst har det været meget udfordrende for mig (Edith) at stole på at Gud forsørger – især da outreachen kommer nærmere og nærmere. Det ledte ud i at jeg i onsdags brød sammen og overgav det hele til Gud igen. Vores DTS bad for os den morgen, og det var virkeligt fedt at opleve det stærke sammenhold der var, og hvordan folk stod sammen med os i bøn. Og inden dagen var omme havde Gud sørget for at alle pengene til outreachen var kommet ind – tak Jesus! Og det viste sig også, at Gud havde givet os mere end det vi havde brug for til selve rejsen, så vi også har råd til de ting der skal købes ind inden vi rejser. Gud er trofast og god, og når vi giver det hele til ham, så griber han ind!

Mens vi ikke havde pengene endnu, så blev Gud ved og ved med at minde os om, at vi skulle have tillid til ham, og som vi også siger her i ywam: ”If God guides, He provides” (hvis Gud leder, så forsørger han også). Det har været udfordrende at stole 100% på Gud – især når man er vandt til at have alt hvad man har brug for hjemme i Danmark. Men det har også været med til at strække os og gøre os mere afhængige af Gud. Der var også en af vores talere, som sagde til os: ”Hvis et lille barn ikke bekymrer sig om, om dets forældre ville give dem det næste måltid, hvorfor bekymrer vi os så om, om Gud vil give os det vi har brug for?”. Gud er en god far, og han er trofast og holder ALTID hvad han har lovet! Alt hvad vi kan gøre er at have tillid til ham, og at lade ham lede os hvorhen han ville – for han ved altid hvad der er bedst for os, og han er god!

Tak fordi du/i ville læse dette blog-indlæg. Jeg håber at det berigede dig og var med til at vise dig, hvilken stor og trofast Gud vi har! Tusind tak til alle jer, som støtter os – både økonomisk og i bøn. Må Gud velsigne jer rigt tilbage!