Bilen suser afsted, mens jeg langsomt indtager det danske landskab. Nedtællingen er begyndt, og snart forlader vi dette dejlige land, vores familier og alt det vi kender til, for at drage ud til det ukendte med Gud og med hinanden. Mens jeg sidder her i bilen, tænker jeg tilbage på dagen for en måned siden, hvor et nyt kapitel i mit liv begyndte - jeg blev gift med Aron.
Men lad os starte et andet sted… Det var en kold og stormfuld eftermiddag i Thy, hvor min veninde tog mig med ud til havet. Vi kørte ud til en lille by, kaldet ”Vorupøre”, hvor min veninde parkerede bilen og tog mig med ud på en lille gåtur ud ad molen. Det blæste så meget, at bølgerne brusede over molen, og vi fik våde sko – men det hindrede os ikke i at fortsætte den stormfulde tur ud langs molen. Til sidst kom vi ud for enden af molen, og pludselig fik jeg øje på ham: En ung, hollandsk mand stod for enden og ventede på min ankomst. Denne mand var Aron, og da jeg så ham, blev jeg så overvældet af begejstring, at jeg næsten ikke kunne sige noget. I stedet tog Aron ordet: ”Edith, du er min bedste ven! Vil du sammen med mig følge Guds vej” *Aron faldt på knæ ”Vil du gifte dig med mig?”. I endnu større begejstring lavede jeg mit ”glædes-hop” og svarede ”JA!”. Og så gik det løs med bryllupsplanlægningen.
Jeg vil ikke trætte jer med lange detaljer om bordpynt, mad og budget, men i stedet vil jeg fortælle jer, hvor stor Gud har været, og hvor trofast han har været igennem det hele. Ser I – det var ham der satte tankerne i vores hjerter, og ham der lagde det hele til rette for os. Alt vi skulle gøre var at følge ham og hans vej. Derfor takker jeg Gud for hans trofasthed og godhed over os. Uden ham ville dette ikke have været muligt!
Da jeg for lidt over fem måneder siden sagde ja til Aron, så vidste jeg ikke hvad det ville indebære for mig de næste måneder. Men Gud har virkeligt vist mig, at INTET er umuligt for ham! Selv midt i 3g´s travlhed og eksaminernes pres, så var han der med sin fred. Gennem planlægning og flytning, så var han der med sit overskud og sin nåde. Gennem tilgivelse og forsoning, så var han der, med sin kærlighed og frihed. Han har altid været der, og han er der stadigvæk. Alt jeg kan sige er: ”Tusind tak far!”. Studenter blev vi – også midt i planlægning og flytning, og så kom den store dag, som vi så længe havde ventet på – vores bryllupsdag. Der er for mange ord til kun at kunne beskrive denne dag på et enkelt blog-indlæg – og da et billede siger mere end tusind ord, så kommer der her en film, som giver et indblik i denne særlige dag:
Jeg vil bare sige, at dagen overgik alle mine forventninger, og den var virkelig Guds gave til os. Den var fyldt med fest, dans, sang og glæde – og ikke mindst, så var den fyldt med Guds kærlighed og nærvær.
Det vildeste øjeblik, var da vi sagde ja til hinanden – for Gud og for mennesker. Dette ja var starten på vores nye eventyr sammen med Gud og med hinanden – og det er et ja for livet! Gud har virkelig vist sin trofasthed og godhed over os i denne tid - og mit håb er også, at folk omkring os må opleve hans godhed og kærlighed igennem os. Eventyret er kun lige begyndt, og den måned som vi har været gift i er gået så hurtigt! Nu kan jeg bare se frem til den næste tid, hvor vi sammen med Gud og hinanden er på vej mod nye eventyr – både i verden, men også i livet.
0 Comments
|